Makeup tips til fedtet/skinnende hud

Fra udkørt og træt mor til overskudsmor i 5 trin

udkoert-morFor de af jer der ikke ved det så er jeg i øjeblikket på barsel med mine to drenge – Asger på knap 8 måneder og Karl på knap 2,5 år. Derfor er tiden også lidt knap til bloggen – desværre! Jeg bliver meget ofte spurgt om hvordan jeg dog kan se så overskudsagtig ud og her får I så mit svar.

Barsel eller ej, så elsker jeg at tage makeup på, for mig giver det “overskud”. At ligne en overskudsmor smitter, i mit tilfælde, lidt af på sjælen. Så selvom dette indlæg er ment som et sjovt input, så er der dog også alvor i det. Desuden vil jeg skynde mig at fortælle at jeg altså langt fra har makeup på hver dag – også selvom jeg går udenfor en dør.

Lad os springe videre til mine fem tips eller trin til at se mere frisk og overskuds-agtig ud:

1) Concealer under øjnene
Dette er måske mit bedste tip til den trætte mor – det handler om at dække de mørke rander under øjnene og lysne op. Brug en god concealer og/eller corrector. Mine favoritter er Urban Decay Naked Skin Concealer (rekalmelink) og Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid (rekalmelink). Som udgangspunkt bruger jeg selv kun Urban Decay Naked Skin Concealer under øjnene, men er man meget mørk under øjnene kan man bruge Urban Decay Naked Skin Color Correcting Fluid i farven pink (primært god til lys hud) eller peach (primært til mørkere hud eller meget mørke områder under øjnene). Bruger du en corrector skal den lægges først og derefter foundation og/eller concealer.

2) Blush på kinderne
Dette er min personlige favorit – at få lidt farve i kinderne med en blush synes jeg nemlig giver den ultimative friskhed, som man godt kan mangle. Vælg gerne en blush med lidt farve i, måske en der passer til den hudtone om du er kold eller varm. Jeg selv er kold og bruger gerne lyserøde, rosa eller blommefarvede blushes. Varme piger kan eksempelvis gå efter fersken, gyldne og laksefarvede blushes.

3) Eyeliner og/eller øjenskygge
Er tiden knap kan dette trin eventuelt springes over da det er det mest tidskrævende. Hvis du har tid så oplever jeg at en flydende eyeliner med vinge kan få mine øjne til at se større og mere åbne ud. Eller alternativt læg lyse shimmer øjenskygger på den inderste del af øjet og mørke skygger kun aller yderst og gerne trukket lidt væk fra øjet. Dog er jeg klar over at flydende liner og øjenskygge godt kan være lidt en videnskab i sig selv, så igen – kun hvis du har tid og lyst til at lege med det. Alternativt kan man jo også altid nøjes med lidt mascara.

4) Gloss på læberne
På læberne synes jeg specielt lipgloss giver et friskt og levende resultat og så er det jo tilmed ofte let og hurtigt at lægge. Vælg gerne en med en god glossy effekt.

5) En god føntørring af håret
På de dage hvor jeg ikke lige har været i bad fra morgenen af så gør en god føntørring tricket for mig og mit morgenhår. Enten helt uden at tilføje produkter eller også ved at tilføje lidt tørshampoo eller volumen spray inden føntørring og eventuelt lidt voks eller hårlak efterfølgende. Ofte bruger jeg ikke meget andet end min føntørrer når det skal gå stærkt. Jeg er utrolig glad for min HH Simonsen Boss Føn Celadon (reklamelink) som efterlader et smukt voluminøst og glansfuldt hår – selv når det er gået hen og blevet lidt fedtet.

…og hvordan og hvornår får man så tid til det spørger du?! Ja, det er noget jeg/man tager sig tid til; en prioritering om man vil. Her får I lige nogle af de fifs der virker for mig uden at der forøvrigt skal gå total mommy-blogger i den:

  • Involvér ungerne i “legen” – hjemme hos mig sidder min ældste søn med ved makeupbordet, enten med noget at spise eller nogle af mine ting han godt må lege med. Den yngste ligger på legetæppet ved siden af eller sidder i sin højstol og leget med eksempelvis en gammel makeuppensel.
  • Gør det når/hvis de sover – ofte kan det passe ind hos mig når den yngste sover formiddagslur. Den ældste sover ikke i løbet af dagen længere.
  • Udnyt det gode morgenhumør – og læg din makeup mens ungerne er i godt nok humør til at lege lidt selv.
// Rikke

6 kommentarer

  • Åh nej, jeg har lige opdaget, at Bloglovin af en eller anden grund, ikke har vist dine blogindlæg i laaaang tid! Og jeg troede bare, at radiotavsheden skyldtes travlhed med barsel. Har du hørt fra andre, at de har oplevet det? Det undrer mig en hel del – jeg tror ikke, jeg har oplevet det med andre blogs.

    Nåh, men godt at se, at du faktisk er aktiv 😀 Og på trods af at jeg ikke selv har børn, synes jeg det er et virkelig fint indlæg! Godt fundet på 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Carina!
      Åh ja – jeg blev gjort opmærksom på dette for et par måneder siden – godt du siger det igen for jeg var ved at finde ud af om jeg kunne løse problemet da jeg blev afbrudt. Jeg ser lige hvad jeg kan gøre for at løse det. Desværre har jeg oplevet det mange gange før hvilket er møj irriterende. Tak fordi du skriver det!
      Jeg er ikke så aktiv som jeg tidligere har været eller kunne ønske, men dette er nu en gang hvad jeg har overskud/lyst/tid til med ungerne med armene 24/7 (næsten i hvert fald). Tak for en søde kommentar! 🙂
      Kh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva B

    Jeg hear slet ikke små børn længere, kun store teenagere, men stornød dit indlæg. Især den del med, at et godt look giver mere overskud, for det gør det jo. Det virker positivt tilbage. Og den der smarte ide m at lade de små lege med m makeup’en…den kunne du godt ha blogget til mig for 16 år siden, Rikke. Genialt lille tip!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Eva – en virkelig dejlig kommentar at læse! Ja, herhjemme inddrager jeg dem så vidt muligt – på den måde føler den store sig heller ikke overset da han fik en lillebror. Karl har faktisk sin helt egen øjenskygge palette (en gammel, lille og brugt en), som han gerne leger med når han sidder ved siden af mig – og så er det jo ret nemt lige at tørre af med en vådserviet bagefter. Heldigvis er han virkelig meget dreng og meget praktisk anlagt som sin far, så han bliver helt sikkert mand med stort M når han bliver ældre.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Eva B

    NB. Søde unger. Især den store ligner dig, og den lille er da ved at gå til af glæde og nysgerrighed på livet…😊

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tusind tak Eva for den søde kommentar! 🙂 Ungerne er som nat og dag – og jeg er helt enig i at det er den store Karl der ligner mig (han er et mix af min mand og jeg), den “lille” Asger ligner vist kun sin far en smule.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeup tips til fedtet/skinnende hud