Gosh Forever Lip Shine

Pålidelige kilder om kosmetik

 photo bart-simpson-generator_zps09piwxqn.gifDet er ingen sag at finde masser af information omkring kosmetik, indholds stoffer, samt hvad der er “farligt” og “dårligt” for dig. Desværre er meget af det usandt eller farvet af afsenderen – både på nettet, i TV’et, aviser, samt i diverse butikker og klinikker. Det kan der være to grunde til; enten har afsenderen ikke sat sig ind i hver de taler om eller også så handler det om at sælge produkter og spændende TV eller artikler. Derfor har jeg samlet de mest valide kilder du kan støve op på nettet, så du kan oplyse dig selv med pålidelig viden.

I forbindelse med min kandidatafhandling undersøgte jeg bl.a. markedet for kosmetik på forbrugerfronten. Det viste sig at mange forbrugere mener de ved hvor de skal finde information om diverse ingredienser. Desværre har jeg en klar fornemmelse af at denne information ofte er upålidelig, ellers ville vi jo ikke have problemer med at forbrugerne er bange for f.eks. parabener, syntetiske ingredienser og aluminium i deodoranter. Det er netop grunden til at jeg har lavet dette indlæg – håber det kan bruges!

Miljøministeriet Miljøstyrelsen – mst.dk
Kosmetiklovgivningen hører under EU, det er her alle nye restriktioner m.m. bliver grundigt vurderet i samråd med de involverede lande. I Danmark kan vi finde al den information hos Miljøministeriet Miljøstyrelsen. Det du finder på deres hjemmeside skal altså være seneste nyt i forhold til lovgivningen og dermed pålidelig. Der er utrolig meget forskelligt og spændende læsning at finde på hjemmesiden – så tag dig god tid til at læse det.

Læs om kosmetik lovgivningen her.
Læs mere generelt om personlig pleje produkter her.

Videncenter for Allergi – videncenterforallergi.dk
Miljøstyrelsen oprettede i 2001 Videncenter for Allergi for at blive klogere på diverse kemiske stoffers sundhedseffekt, med allergi som hovedfokus. Forskningen forgår primært på Gentofte Hospital, hvor diverse ingredienser og kontaktallergi undersøges. Det er altså information omkring allergi og eksem, samt diverse ingredienser man kan finde information om på hjemmesiden. Ud over kosmetik finder man desuden information om disse emner indenfor andre kategorier så som tøj og maling. Alt hvad der står på hjemmesiden er altså baseret på forskning og derfor pålidelig.

Astma-Allergi Danmark – astma-allergi.dk
Produkter kan være deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark og dermed bærer mærket Den Blå Krans. Det betyder at der er skærpede regler for ingredienserne i et givent produkt sammenlignet med lovgivningen med hensyn til astma, allergi og eksem og dermed indeholder produktet ingredienser med mindst risiko for at få astma, allergi og/eller eksem. Astma-Allergi Danmark anbefaler selv at købe produkter med Den Blå Krans hvis man er i højrisiko for udvikling af allergi eller hvis man allerede har astma, allergi eller eksem. Selvom Astma-Allergi Danmark skal “sælge” deres certifikat så laver de ikke unødvendige restriktioner som visse andre gør. Et produkt kan sagtens kvalificere sig til at blive deklareret i samarbejde med Astma-Allergi Danmark uden at det bærer mærket.

Af information på hjemmesiden finder du naturligvis emner som astma, allergi og eksem, samt fokus på børn og gravide. Det mest interessante på hjemmesiden er dog deres såkaldte Kemilex, som er et opslagsværk, så du kan finde information om diverse ingredienser, deres egenskaber og hvorvidt det er vurderet at være allergent. På den måde kan du selv undersøge de ingredienser din kosmetik indeholder – læs hvordan du kan læse indholdsdeklarationen her.

Videnskabelige artikler – scholar.google.dk
For at finde pålidelig information omkring kosmetik, så er det naturligvis bedst at informationen ikke når at blive farvet, som det ofte gøre i TV, avisartikler, osv. Dette forsøger jeg at komme til livs ved at læse videnskabelige artikler, som er publikationer der kan findes på nettet baseret på forskning oftest af høj akademisk kvalitet. Når man søger efter artiklerne, så husk også at tjekke årstal for at sikre dig at artiklen er baseret på seneste forskning. Artiklerne er typisk på engelsk og kan være skrevet i et vanskeligt sprog. Start med at læse resuméet, det fortæller det vigtigste som står i artiklen og i mange tilfælde er det også kun dét du kan få lov at læse gratis.

Der er mange steder at finde videnskabelige artikler, f.eks. kan du søge via scholar.google.dk, statsbiblioteket.dk og sciencedirect.com, som er de søgemaskiner jeg oftest bruger til formålet.

God informationssøgning!

// Rikke

13 kommentarer

  • Andrea NS.

    Hej Rikke!
    Jeg faldt over din blog da jeg søgte efter anmeldelser for BareMinerals Get Started Kit, og læste begge dine anmeldelser. Jeg vil rigtig gerne anskaffe mit sættet i “light”, men jeg har meget fedtet hud og tror derfor, at det vil være bedst med deres “matte” udgave. Jeg kan se, at du har brugt den før – men problemet er, at jeg ikke kan finde det nogle steder. Ved du hvor jeg kan købe Get Started sættet som matte? 🙂
    Og i øvrigt efter jeg tilfældigvis fandt din blog, har jeg læst en hel del på den, og synes lige du skal have ros for dine indlæg! 🙂 Go’ søndag!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Andrea!
      Først og fremmest mange tak for de pæne ord om bloggen – det er skønt at læse! 🙂
      Jep, jeg har den også i den matte udgave, men synes ærligt ikke at der er den helt store forskel på den matte og den originale – der kommer en anmeldelse på et tidspunkt af den matte. Hvis du skal have et “start kit” med den matte foundation så skal du gå efter nogle lidt andre sæt som ikke indeholder helt det samme – har fundet den i Light her: http://www.lookfantastic.com/bareminerals-get-started-complexion-kit-light/11054385.html Læg mærke til at det kun er farven light der er i denne – både i den matte og originale version. Er du lige så bleg som jeg, skal du i stedet vælge Fairly Light sættet som du kan finde her: http://www.lookfantastic.com/bareminerals-get-started-complexion-kit-fairly-light/11054384.html.
      Håber det hjalp lidt! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andrea NS.

      Tusind tak for dit svar Rikke! Det hjalp helt sikkert! 🙂 Men når du siger, at der ikke er megen forskel, så bliver jeg da helt i tvivl om hvad jeg skal vælge! Jeg døjer en del med uren/fedtet hud, og har mange ar fra akne. Det gør, at jeg blev rådet til at vælge den matte udgave. Jeg har meget lys hud som dig ja, men jeg skal flytte til Mallorca om 3 uger og skal bo der i 6 måneder, så jeg regner med, at min hud vil ændre sig en del. Derfor synes jeg, at det store starter kit er en fordel, eftersom der er to farver som kan blandes. Hvad tænker du om det? For det er der jo ikke i de udgaver du linker til. Også mht. mat eller ej – vil jeg gerne høre dit råd. Håber det er ok, at jeg spørger noget mere. 😀
      Mvh Andrea

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej igen Andrea!
      Jeg oplever i hvert fald ikke den store forskel på den matte og den originale – jeg begynder at skinne lidt i løbet af dagen med dem begge to, så det er altså kun lige når den er lagt der er en lille forskel. Kan sagtens forstå du gerne vil købe det almindelig startkit, der er flere dele i og det er meget lettere når der er to nuancer så man kan finde den rette farve og evt. blande dem, hvis det er nødvendigt. Jeg ved ikke helt hvad jeg skal råde dig til, for det giver naturligvis god mening at vælge den matte, men forskellen er bare så lille at jeg tænker at du måske får mere ud af at vælge det almindelige start kit… Så kan du altid prøve prøve kun at bestille den matte foundation hjem i den rette farve på et senere tidspunk! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Andrea NS.

    Hej igen Rikke!
    Og igen tusind tak for hjælpen. Hvor er det sødt af dig, at du vil blive ved med at svare på alle mine spørgsmål. 😀
    Jeg synes, det giver rigtig god mening det du skriver, og har også besluttet mig for at starte med det almindelige kit, og ja så kan jeg jo altid købe den matte foundation senere. Dog vil jeg lige høre om du kender til en hjemmeside hvor den koster bare lidt mindre end de 899,- på Magasins hjemmeside? 😀 Her tænker jeg helst en engelsk/europæisk side, så jeg kan nå at få det inden jeg rejser om 3 uger.
    Mvh Andrea

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Det var så lidt Andrea – som sagt vil jeg altid gerne hjælpe, hvis jeg kan! 🙂
      Du kan købe sættet her: http://www.awin1.com/cread.php?awinmid=1184&awinaffid=197759&clickref=&p=http%3A%2F%2Fwww.beautybay.com%2Fcosmetics%2Fbareminerals%2F9piecegetstartedkitlight%2Flight%2F (Affiliate link)
      Mener det tager 5-7 hverdage før du har det hjemme og det er også altid indenfor denne tidsramme jeg har modtaget mine køb derfra! 🙂 Desværre er det ikke så billigt som det har været, men dog stadig meget billigere end i Magasin og diverse skønhedssaloner som forhandler det! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Andrea NS.

      Den er hermed bestilt via dit link 😉 Synes det er en helt okay pris, så nu glæder jeg mig bare, til at det kommer! (Og du har fået endnu en follower på BlogLovin’ ;-))
      Mvh Andrea

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig i at prisen er fair – absolut! Det er blot fordi det har været billigere tidligere, så er det naturligvis surt når priserne ryger op… 🙂 Og tak fordi du bestilte via linket, jeg hverken kan eller vil tvinge nogen til det, men det er altid skønt når folk alligevel har lyst til at bruge dem! 🙂 Og dejligt med endnu en follower – du skal være SÅ velkommen! Og igen, du kan altid smide en kommentar med spørgsmål osv – det er kun skønt med dialog! 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Der er en dansk side, cocopanda.dk der sælger sættet mail under 400 kr 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maiken!
      Hvad sælger Cocopanda til under 400 kr? 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Glemte at skrive, det var Bare Minerals de har 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maiken

      Jeg synes også,at Paulas Choise Beautypedia er rigtig god, til at finde information om rigtig mange produkter.
      Især hvad der er i, og hvad det er godt for – men også rigtig meget om, hvilke produkter man skal gå langt udenom 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maiken!
      Tak for tippet – helt enig i at Paula også giver en masse god information som jeg indtil nu er helt enig i er korrekt og valid! Har dog ikke taget hendes site med her fordi jeg ikke kan argumentere for at hendes beautypedia er pålidelig, men uanset så er der masser af god info at hente hos hende! 🙂
      Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gosh Forever Lip Shine