Makeup myter

NYX Powder Blush – Coral Dream

 photo Collage_zpsppmfxyk6.jpgJeg har længe kigget efter NYX Powder Blushes – har læst så meget godt om dem og så er der bare et stort udvalg af flotte farver! Det er egentlig utroligt at en blush-elsker som jeg ikke selv har fået købt nogen af dem. For nogle uger siden modtog jeg så denne smukke koral blush til test og jeg kan godt afsløre at jeg godt forstår den gode omtale de har fået på diverse internationale blogs.

NYX er et budgetvenligt brand, som nu også har fået en skandinavisk webshop – husk at trykke på det danske flag øverst for at få danske priser frem. NYX Powder Blush koster 75 kroner for 4 gram – en rigtig fin pris efter min mening!

Indpakningen vidner om at man har med et budgetvenligt produkt at gøre, synes dog det er en udmærket stilren indpakning alligevel. Selve produktet er dét NYX Powder Blushes vinder gevaldigt på, de er nemlig super godt pigmenteret og føles silkeblød. Super gode blushes til forholdsvis små penge. Desuden er der et kæmpe udvalg – 24 forskellige farver!

Farven her hedder Coral Dream og er en virkelig flot koral lyserød farve – perfekt sommer blush og brugbar til langt de fleste vil jeg mene! Jeg er vild med den! Desuden ligger jeg også inde med en anden i farven Taupe, som jeg bruger til kontur – den kan ses her.

NYX Powder Blush kan købes på nyxcosmetics.se.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Makeup myter