Fiberwig mascara - længere vipper med nylonfibre

Makiash på Ellos.dk – nuværende “go-to” blush

 photo DSC03123_zpsxbof1wwd.jpgSidste år præsenterede jeg jer for et nyt makeup brand, Makiash, som er udviklet i samarbejde med skandinaviske modeller og hvis formål er at det skal være nemt og holdbart. Sidste år præsenterede jeg jer for et par produkter fra mærket, én eyeliner og én cream øjenskygge, som jeg faktisk var rigtig glad for og i år har jeg så fået tilsendt lidt nyt, som kan ses af billedet ovenfor.

Umiddelbart siger makeup’en mig desværre ikke det helt store – der er ikke noget wauw at komme efter, hverken hvad angår brugervenlighed, holdbarhed, design eller farver. Dog har jeg af en eller anden uforklarlig årsag brugt den støvede lyserøde blush utrolig meget og har denne sommer været min mest brugte blush – er helt tosset med farven! Desuden er kvaliteten rigtig god og emballagen stilren og god. Faktisk “bare” en ganske almindelig kvalitets blush, som totalt har overrasket mig i forhold til hvor meget jeg har fået den brugt.

 photo DSC03124_zps0rp5cuwz.jpgFarven hedder Soft Pink og er som sagt en støvet lyserød nuance, som er super god og naturlig til os “kolde” piger – både når man har lidt sommerglød, men også når man er helt bleg. Den har en rigtig god pigmentering og er let at arbejde med og tone flot ud. Grundet den støvede nuance kommer man heller ikke så let til at “over-sminke” kinderne – er man ude efter et kraftigt resultat er det dog også let at bygge den op.

 photo DSC03129_zpskcusffov.jpgMakiash forhandles nu på Ellos.dk og da jeg skulle til at skrive indlægget her opdagede jeg til min store glæde at der er -20 % på hele Makiash sortimentet hos Ellos!! Er du også vild med denne blush, som jeg er, så kan du lige nu købe den til 119 kroner, i stedet for 149 kroner, lige HER.

Dette blogindlæg inderholder affiliate links.

2 kommentarer

  • Helene Jensen

    Hej Rikke
    Jeg er selv rimelig vild med deres foundation. Synes faktisk at det er lige så vigtigt at du skriver om hvad du opfatter som ‘god’ makeup og ‘knap så god’, det er nærmest en jungle at finde rundt i makeup. Jeg har en lille efterspørgsel på et look med gule øjenskygger. Synes nemlig hurtigt at man kan komme til at ligne en kæmpe sol omkring øjnene, så ville være super fedt hvis du på et tidspunkt ville komme med forslag til at bruge den gule farve. Rigtig god aften til dig ☺

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Helene!
      Tusind tak for din kommentar… Grunden til at jeg oftest skriver om det jeg synes der er godt eller meget godt er fordi det bare er det der er sjovest at skrive og læse om, desuden vil jeg gerne være overvejende positiv på min blog. Når det så er sagt, så er det også vigtigt for mig at vise nye spændende og anderledes produkter frem, samt meget hypede produkter, som jeg ikke nødvendigvis synes er gode! 🙂
      Gult – det skal jeg lige have i baghovedet til en dag, hvor det lige passer ind! 🙂
      Mvh Rikke

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fiberwig mascara - længere vipper med nylonfibre