Øjenbryn-fokus: to fantastiske bryn-nyheder!

Smukke marguerit øjenskygger: Clinique Lid Pop

CollageJeg ved godt det ikke er designet og indpakningen af makeup der betyder mest for de fleste, men se lige disse nye øjenskygger fra Clinique! Jeg mangler ord!! De er så utrolig smukke og intense i farverne. Som det desværre altid er så gør billederne dem ikke ret, jo de er smukke på billederne, men prøv blot at forestille jer hvordan de ser ud i virkeligheden.

Da Clinique for længe siden lancerede deres smukke Cheek Pop blushes, som også er udformet som smukke margueritter var jeg helt solgt – men som øjenskygger med shimmer er de om muligt endnu smukkere!

Jeg har modtaget disse tre farver til test og jeg synes alle tre farver er meget smukke. Kvaliteten af øjenskyggerne er desuden også ganske udmærket. Som man måske kan forestille sig, nu da skyggerne er formet som margurit-blomster, så er øjenskyggerne på ingen måde pudrede eller kalkede, de er meget faste og alligevel silkebløde. Dette skyldes formentlig måden de er fremstillet på; de starter som flydende øjenskygger og bliver så bagt langsomt. Så egentligt er det bagte/baked øjenskygger.

Farverne er som følger fra ventre mod højre (af billedet ovenfor):

  • Surf Pop – flot dyb kongeblå med små blå glimmerstykker. De bitte små glimmerstykker gør desværre konsistensen på farven lidt ærgerlig, af billedet ovenfor kan man godt fornemme at farven ikke påføres lige så glat og pigmenteret som de to andre. Når man først arbejder med farven på øjnene så er den dog okay, den kræver blot lidt ekstra arbejde. Men jeg tror godt vi kan blive enige om at farven i beholderen er vanvittig flot!
  • Petal Pop – er ved første øjekast lyserød, men shimmerdelen er gylden og varm så den nærmest bliver lidt laksefarvet. På billederne ser den også meget mere champagne farvet ud end i virkeligheden, hvor den synes noget mere lyserød. Meget smuk, diskret og spændende farve.
  • Aqua Pop – smuk dyb blågrøn nuance, som minder om det dybe klare havvand man kan møde sydpå. Farven er en blanding af turkis og petroleum – en super flot “pop” farve, som virkelig kan give kant til en øjenmakeup, hvad enten man bruger lidt eller meget af den.

Ud over disse tre er der desuden fem andre farver – altså otte i alt. Så udvalget er ikke så stort, men farverne er trods alt meget forskellige og meget smukke! Clinique.dk viser ikke farverne særlig godt eller tydeligt, så jeg har i stedet fundet et rigtig fint billede fra Beautezine.com, hvor alle farverne kan ses nedenfor.

Clinique-Eye-Pop-045Synes du “blomsterne” og farverne er lige så smukke og uimodståelig som jeg, så kan de altså købes hos din Clinique forhandler eller på Clinique.dk til 155 kroner stykket.

Dette blogindlæg indeholder affiliate links.

// Rikke

4 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Øjenbryn-fokus: to fantastiske bryn-nyheder!